
VELKOMMEN TIL STOKSHOLMENE13
Stoksholmene13 er en oase kun en times kørsel fra København og 15 minutter fra Kalundborg. Det er et fristed for dem, der søger indre ro, kreativ inspiration eller som blot ønsker at tilbringe tid et fantastisk sted.
Stoksholmene13 handler om nærvær og ro. Sammenkomster - de intime og meningsfulde. Et sted til fordybelse og glæde, og frem for alt et sted, hvor du kan være dig selv eller nyde selskabet af andre og naturen omkring dig.
Vi tilbyder tegneretreats, meditationsworkshops og mindfulness events, overnatning, leje af vores fantastiske rum og orangeri til mindre events, fotoshoots eller teambuildings.
Vi har mange planer for Stoksholmene13 og vi er kun lige begyndt.
Du er inviteret og mere end velkommen til at bidrage med dit nærvær.
SERVICES
TEGNERETREAT
UDTALELSER
"Jeg oplevede at få helt ro i hovedet, at være tankeløs, hvilket jeg godt nok har savnet, så det var en fornøjelse med rigtig mange timers ro her i løbet weekenden.
Det har været et skønt og lærerigt tegneretreat, og det var den rene fornøjelse at være deltager. Maria guidede os alle igennem trin for trin og gav plads til spørgsmål samt egne input undervejs på retreatet, men lod også os alle tage tingene i hver vores tempo. Hun formår at favne alle niveauer og følge alle til dørs med et fantastisk resultat!
Tegneretreatet får en kæmpe anbefaling fra min side, og jeg tog gerne afsted en anden gang."
- Maya, 21 år
"Jeg dukkede op med afmålte ambitioner men med en spændt og kreativ ”sommerfugl” i maven til Marias tegne-retreat. Egentlig havde jeg ikke hæftet mig så meget ved ordet ”retreat”, men hold da fast, hvor var der bare meget ”me-time”, som et klassisk retreat jo kendetegner sig ved.
Retreatet udviklede sig til både at lære ganske meget om det tegne tekniske, herunder uvurderlige fif, samt et møde med andre mennesker, som blev utrolig hyggeligt, sjovt og hvor der også var plads til dybe og personlige samtaler.
Overvejer du et tegne-retreat hos Maria, så tøv ikke: Meld dig til nu – du vil ELSKE det!"
- Ann, 53 år